Alt hvad vi gør, starter og slutter med kvalitet

Historien om CLIPPER begyndte i 1955

Det hele startede i en lille værkstedshal i Herning med en stor passion for strik og en klar vision om at udvikle strik. Strik der kunne holde bedre end det, man ellers fandt i området.

Grundlæggeren Bernhard Sørensen arbejdede ud fra en enkel idé. Nemlig at strik ikke kun skulle være varmt og behageligt, men også holdbart i både kvalitet og design samt skabt med respekt for håndværket. Den tanke lever stadig videre i dag i CLIPPER med et stærkt team og Claus Bak Mikkelsen ved roret.

Hos CLIPPER har vi aldrig betragtet strik som “bare tøj”. For os starter alt med de bedste råmaterialer, nøje udvalgt uld, bomuld og andre fibre, der giver både blødhed, holdbarhed og et flot produkt. Vi ved, at råvarens kvalitet i starten giver det bedste resultat i det færdige produkt. Det er derfor, hver tråd, hvert mønster og hver søm bliver håndteret med omhu.

Vi har vores egen fabrik i Letland hvor vi producerer størstedelen af vores produkter. De produkter vi ikke selv kan fremstille, udvikles og laves sammen med vores tætte samarbejdspartnere, fortrinsvis i Europa. Det giver os mulighed for at følge produktionen trin for trin, sikre ordentlige arbejdsforhold og samtidig udvikle strik, der kombinerer dansk design med moderne komfort. At have vores egen fabrik betyder også, at vi kan eksperimentere og forbedre materialer, farver og snit, så vores kunder får produkter, de kan glæde sig over år efter år.

Vi går ikke på kompromis

Alle styles skabes ud fra en filosofi om tidløst, funktionelt og ansvarligt design. Traditionelt håndværk kombineres med moderne behov uden kompromis.

Vores uld er OEKO-TEX®- og WOOLMARK®-certificeret samt mulesing-fri. Flere af garnerne spindes i Italien hos specialister, vi har samarbejdet med gennem mange år. Størstedelen af strikken produceres på vores egen fabrik i Letland. Fordi det sikre os, at vi kender vores værdikæde, fra garn til færdig strik.

Hos CLIPPER ønsker vi at inspirere til en mere bevidst garderobe, hvor tidløs stil og høj kvalitet går hånd i hånd. Når du vælger en strik fra CLIPPER, får du ikke kun et stykke tøj. Du får en del af vores arv, vores passion og vores løfte om kompromisløs kvalitet.

CLIPPER er for dig, der værdsætter det bedste. Dig der vil have strik som føles lige så godt, som det ser ud og som holder i mange år. For os er strik mere end tøj. Det er en fortælling om dansk håndværk, tradition og omtanke, som du kan mærke hver gang, du tager det på.

Vi ønsker, at du kan have tillid til, at CLIPPER arbejder med respekt for mennesker, miljø og natur. Derfor inviterer vi dig også til at stille krav til os og dele dine tanker og ønsker.

Vi lærer hele tiden og vi vil gerne blive endnu bedre til det, vi gør.

De bedste strik-hilsner fra hele CLIPPER teamet.

Fra lager til dig

På vores eget lager håndteres hver ordre med samme omhu, som vi producerer vores strik. Tusindvis af styles er klar til dag-til-dag afsendelse.

Hos CLIPPER skaber vi garderobefavoritter designet til at holde i årevis. Styles der rækker ud over sæsonens skiftende tendenser og som bliver en uundværelig del af basisgarderoben.

Tidløst design, ansvarlig produktion og effektiv logistik, fra fiber til færdigt produkt, fra lager til dig.

Historien begyndte lokalt
- i dag arbejder vi globalt

Vores historie startede i 1955. Dengang blev strikken ikke produceret på store fabrikker, men i lokale hjem og små specialiserede strikkerier. Dygtige kvinder arbejdede med garnet ved køkkenborde og i mindre værksteder, hvor håndværk, erfaring og omhu lagde fundamentet for vores strik.

Siden da har meget forandret sig. Produktionen er blevet mere avanceret, teknologien har udviklet sig og vores samarbejdspartnere findes i dag flere steder i verden. Men måden, vi arbejder på, udspringer stadig af den samme tanke.

I 1993 købte vi vores egen fabrik i Letland, hvor hovedparten af vores strik i dag bliver produceret. Samtidig samarbejder vi fortsat med nøje udvalgte specialister valgt for deres tekniske kunnen og dybe forståelse for strik.

Tiderne har ændret sig, men vores tilgang er den samme, et indgående kendskab til hele værdikæden og en kompromisløs tilgang til kvalitet.

Dansk design siden 1955
håndværk, kvalitet & passion

Dag-til-dag afsendelse
bestil inden kl. 14:00 på hverdage

Fri fragt
ved køb DKK 499,-

100-dages retur
fra modtagelse