Vi er din erfarne strikafdeling

Vi er din partner i udvikling og produktion af ansvarlig kvalitetsstrik

Jeres behov - vores speciale

Private Label hos CLIPPER giver jer mulighed for at udvikle strik, der er skabt specifikt til jeres behov og jeres identitet. Vi kombinerer mere end 70 års erfaring med egen produktion og en gennemtestet udviklingsproces, der sikrer stabil kvalitet, ensartethed og høj leveringssikkerhed.

Vi er specialister i strik og fungerer som jeres eksterne strikafdeling. Fra første idé til færdigt produkt arbejder vi tæt sammen med jer for at skabe løsninger, der holder over tid.

Private Label udvikles i samarbejde

Sammen kan vi tage udgangspunkt i CLIPPERs eksisterende univers og tilpasse styles til jeres behov, eller vi kan udvikle helt nye modeller fra bunden i tæt dialog med jer. Design, snit, farver, materialer og detaljer tilpasses de funktionelle og visuelle krav, produkterne skal opfylde.

Ingen detalje er for lille og intet projekt er for stort. Uanset om der er tale om enkelte styles eller et større program, arbejder vi med samme tilgang, ordentlighed, kvalitet og respekt for håndværket.

Fra fiber til færdig strik

Strik er et håndværk. Det kræver teknisk indsigt, præcision og erfaring at udvikle produkter, der både ser rigtige ud og fungerer i praksis. Fra valg af fiber og garnkonstruktion til strikketeknik, efterbehandling og pasform er der en lang række beslutninger, der har direkte indflydelse på det færdige produkts kvalitet, design, komfort og levetid.

Hos CLIPPER arbejder vi systematisk med hver enkelt detalje.

Gode løsninger begynder med viden og bliver til kvalitet, der kan mærkes

Materialer
Valget af fiber er afgørende. Vi rådgiver om kvaliteter, der er tilpasset produktets funktion og anvendelse

Funktion
Strik skal holde til hverdagen. Vi stiller høje krav til vores designs, så du altid kan stole på kvaliteten, selv efter gentagen brug

Kontrol
Vi arbejder systematisk med kvalitetssikring i hele processen fra start til slut, så resultatet altid er ensartet og gennemarbejdet

Komfort
En gennemtænkt pasform er afgørende for, hvordan produktet opleves. Vi udvikler konstruktioner for optimal bevægelsesfrihed

Alt hvad vi gør, starter og slutter med kvalitet

Et Private Label samarbejde starter altid med en dialog. Vi tager os tid til at forstå jeres ambitioner og finder den løsning, der passer til jeres behov og profil.

Kontakt os for en uforpligtende samtale om mulighederne.

lad os snakke sammen